Heri beskrives de største politiske og budgetmæssige udfordringer, som vil præge udformningen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR). Dette danner grundlag for overvejelserne om, hvordan EU's langsigtede budget kan tilpasses nye behov og prioriteter. Sideløbende med meddelelsen iværksætter Kommissionen også en EU-omspændende kampagne med en række interessenter, herunder medlemsstaternes regeringer, regionale enheder og borgere.
Et EU-budget i centrum for EU's prioriteter
EU-budgettet støtter borgere, landbrugere, forskere, erhvervslivet og regioner i og uden for Europa. Det har vist sig at være afgørende for at kunne forbedre europæernes liv. Sammen med NextGenerationEU bidrog det til at overvinde en pandemi og en energikrise, samtidig med at det bidrog til at redde millioner af arbejdspladser under nedlukningerne og gjorde det muligt at investere i en ren og digitale fremtid. Der er også via EU-budgettet ydet hidtil uset støtte til Ukraine og til Europas sikkerhed i lyset af Ruslands angrebskrig.
Det næste langsigtede budget, som starter i 2028, skal gøre det umulige muligt: Forventningerne om, at EU skal gøre noget, stiger hele tiden. Hvis EU-budgettet skal svare til vores ambitioner, sikre tilbagebetaling af lånene til NextGenerationEU og samtidig sikre stabile nationale finansielle bidrag fra medlemsstaterne, bliver vi nødt til at indføre nye egne indtægter. Status quo er ikke en mulighed. Der skal træffes nogle valg. EU skal sikre, at hver eneste euro, der bruges, giver størst mulige resultater, og fokusere på EU-prioriteter og mål, hvor en EU-indsats er mest påkrævet.
Nye udfordringer og forventninger til EU's indsats betyder, at den måde, budgettet er indrettet på, må tages op til fornyet overvejelse, så det kommer til at fungere mere hensigtsmæssigt i fremtiden. Målet om et frit, demokratisk, stærkt, sikkert, velstående og konkurrencedygtigt Europa kræver et nyt og styrket EU-budget – det skal være enklere, mere fleksibelt og mere målrettet og virkningsfuldt.
Den nye tilgang til et moderne EU-budget bør omfatte en plan for hvert land med vigtige reformer og investeringer, der udformes og gennemføres i partnerskab med nationale, regionale og lokale myndigheder. En Europæisk Fond for Konkurrenceevne bør etablere en investeringskapacitet til støtte for strategiske sektorer og kritiske teknologier. En revideret finansiering af foranstaltningerne udadtil bør ligeledes være mere virkningsfuld, målrettet og afstemt efter strategiske interesser og bidrage til en ny udenrigspolitik. Der bør også i budgettet være yderligere garantier, der beskytter retsstatsprincippet. EU-budgettet bør bygge på moderniserede indtægter, der sikrer tilstrækkelig og bæredygtig finansiering af vores fælles prioriteter.
Kommissionens formand Ursula von der Leyen udtaler: "Det næste langsigtede budget vil styrke EU's fælles vision for fremtiden. Det omsætter vores fælles prioriteter til konkret handling, som gør en forskel for millioner af borgere, erhvervslivet, regioner og forskere. Vi opfordrer derfor alle europæere til at give deres mening til kende via offentlige høringer, borgerpaneler eller medborgerplatformen. Dette er en opfordring til at skabe et moderne, ambitiøst og styrket budget. Vores udfordringer er også fælles mål: Sammen står vi stærkere."
Fælles udformning af budgettet
EU-budgettet kommer alle europæere til gode, og alle bør have mulighed for at tilkendegive deres mening om det kommende EU-budget. Derfor iværksætter Kommissionen i dag en offentlig høring, hvor alle interessenter og borgere opfordres til at komme med deres mening om det kommende EU-budget og de politikker, det bør støtte. Høringerne vil være åbne i de næste 12 uger. De kan tilgås via følgende link:
- Gennemførelse af EU-finansiering med medlemsstater og regioner
- EU-finansiering til foranstaltninger udadtil
- EU-finansiering til foranstaltninger udadtil
- EU-finansiering af grænseoverskridende uddannelse og solidaritet, unge, medier, kultur og kreative sektorer, værdier og civilsamfundet
- EU-finansiering af civilbeskyttelse, beredskab og reaktion på kriser
- EU-finansiering til det indre marked og samarbejde mellem nationale myndigheder
- EU-budgettets resultater
Et borgerpanel vil samle 150 europæere for at drøfte og fremsætte konkrete anbefalinger til det næste EU-budget. Det vil blive ledsaget af en onlineplatform, hvor alle kan deltage i debatten. Derudover vil kommissær Piotr Serafin i 2025 tage på Europa-tourné for at deltage i individuelle drøftelser med medlemsstaternes myndigheder, regionale interessenter og modtagere af støtte fra EU-budgettet.
Kommissionen glæder sig over det engagement, som alle EU-institutioner og -organer og de partnere, der gennemfører EU-budgettet, har vist i overvejelserne om det fremtidige EU-budget.
Kommissionen vil fremlægge det formelle forslag til den næste flerårige finansielle ramme i juli 2025 med henblik på at opnå enighed i rette tid, inden det skal gennemføres i januar 2028.
Baggrund
EU-budgettet er afgørende for indfrielsen af EU's prioriterede mål. Ved at samle vores ressourcer, stå sammen og hjælpe EU-landene, de europæiske borgere og resten af verden kan vi med EU-budgettet styrke EU's økonomi og geopolitiske position.
EU har en årlig budgetcyklus og et langsigtet budget, også kaldet den flerårige finansielle ramme. Denne flerårige planlægning sikrer forudsigelighed i EU's udgifter, navnlig for så vidt angår flerårige projekter og politikker.
Ifølge artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde dækker den flerårige finansielle ramme en periode på mindst fem år. Dens overordnede mål er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. På grundlag af et forslag fra Kommissionen vedtages den flerårige finansielle ramme enstemmigt af de 27 EU-medlemslande i Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.
Den flerårige finansielle ramme fastlægger de årlige beløb, der i EU-budgettet højst kan allokeres til de vigtigste aktivitetssektorer. Disse maksimumbeløb fastsættes pr. udgiftskategori svarende til Unionens vigtigste politikker.
Den nuværende finansielle ramme går fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027 og har et samlet udgiftsbeløb på 1 211 mia. EUR. Det ledsages af NextGenerationEU, som er et midlertidigt genopretningsinstrument på op til 807 mia. EUR, der skal fremme Europas økonomi og gøre vores samfund stærkere og mere modstandsdygtigt som reaktion på coronaviruspandemien.
Yderligere oplysninger
Meddelelse om vejen til den næste flerårige finansielle ramme
EU-borgerpanel om et nyt EU-budget
Detaljer
- Publikationsdato
- 12. februar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark