EU i dagens aviser mandag den 5. maj 2025

EU i dagens aviser lørdag den 3. maj til mandag den 5. maj 2025

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Rumænsk præsidentvalg i politisk krise: EU bekymret over højreradikal fremmarch
Ifølge Politiken har Rumænien oplevet en politisk krise efter annulleringen af præsidentvalget, hvor højreradikale Calin Georgescu blev diskvalificeret fra omvalget. EU's rolle i denne situation er indirekte, da Rumænien er en vigtig allieret i EU og NATO. Cristian Preda fra Bukarest Universitet siger: "Det er den største demokratiske krise i landets historie." Georgescu blev udelukket, da hans kampagne blev påvirket af udenlandske aktører, hvilket strider mod valglovgivningen. Omvalget finder sted søndag. Ifølge Politiken er den højreradikale Calin Georgescu blevet udelukket fra Rumæniens omvalg på grund af brud på valgloven. Georgescu, der har kritiseret EU og NATO, har vundet støtte i nogle af EU's fattigste områder. "Vi har fået nok af alle deres løgne," siger fiskeren Mircea Butulan om den politiske elite. Georgescu har tidligere udtrykt beundring for Vladimir Putin og foreslået at stoppe støtten til Ukraine. Omvalget er nødvendigt efter udenlandsk påvirkning af det oprindelige valg. Ifølge B.T. er Rumænien i en politisk krise op til præsidentvalget, hvilket kan påvirke EU og Nato. George Simion, leder af det konservative parti AUR, er favorit til at vinde første valgrunde. Han kritiserer det politiske system og siger: "Institutioner, som skal opretholde demokratiet, er blevet gjort til våben mod oppositionens kandidater." Călin Georgescu blev udelukket fra valget på grund af mistanke om russisk indblanding. Situationen har skabt spændinger og mistillid til det politiske system i Rumænien. Ifølge Kristeligt Dagblad står Rumænien over for en demokratisk test med det kommende præsidentvalg, der blev udløst efter mistanke om russisk indblanding. Valget, der blev annulleret i november, er enestående i et EU-land. Fokus er på, om Rumænien vil støtte EU's linje over for Ukraine. Costin Ciubanu fra Aarhus Universitet udtaler: "Valget er en test for det rumænske demokrati." Den nationalistiske kandidat George Simion, der fører i meningsmålingerne, ønsker at bryde med den proeuropæiske linje. Ifølge Jyllands-Posten genoptager Rumænien et præsidentvalg, der kan påvirke landets forhold til EU og NATO. Valget er kontroversielt, da den prorussiske kandidat Calin Georgescu blev udelukket, hvilket har skabt splittelse. George Simion, en højrefløjskandidat, står til at få stor opbakning. Europa-Kommissionen har indledt en undersøgelse mod TikTok for mulig indblanding i valgkampen. En vælger udtaler: "Jeg håber virkelig ikke, at vi vender ryggen til Europa, men jeg frygter, at det kommer til at ske."

I en kommentar i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at det rumænske præsidentvalg har stor betydning for EU, da en højrenationalistisk kandidat, George Simion, stormer frem. Simion er EU-skeptisk og ønsker at ændre EU's politiske strukturer. Han har udtalt, at "jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ville respektere EU-lovgivning," sagde Simion. EU's ledere er bekymrede for, at Simions valgsejr vil styrke den yderste højrefløj i Europa, hvilket kan påvirke EU's sammenhold og politik.

I en analyse i Information skriver Tore Keller, at det rumænske præsidentvalg er en test for MAGA-bevægelsen i Europa. Den højreradikale kandidat George Simion, støttet af amerikanske højreradikale, er kritisk over for EU og NATO. Simion afviser EU's svar på Trumps handelskrig og vil stoppe militær assistance til Ukraine. J.D. Vance kritiserer Rumæniens valgproces og siger: "Man kan ikke opnå et demokratisk mandat ved at censurere sine modstandere." Valget følges tæt i Bruxelles på grund af USA's indflydelse.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 12, søndag; s. 6; Børsen, søndag, s .7; B.T., søndag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Information, fredag; Jyllands-Posten, søndag, s. 20,21

Det digitale indre marked: EU giver TikTok milliardbøde for at lagre europæiske brugerdata i Kina
Ifølge Ritzau har Irlands databeskyttelseskommission, der handler på vegne af EU, givet TikTok en bøde på 530 millioner euro for ikke at beskytte europæiske forbrugeres data. Bøden skyldes, at personoplysninger om europæiske brugere blev lagret i Kina, hvilket er et brud på EU's databeskyttelsesregler. TikTok har erkendt dette, trods tidligere benægtelser. TikTok vil anke bøden. En EU-repræsentant udtalte: "Det er afgørende at beskytte europæiske borgeres data mod uautoriseret adgang."

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 2; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: EU's modstand mod Trumps toldpolitik skaber usikkerhed, men giver økonomisk beskyttelse
Ifølge MarketWire har USA's toldpolitik, som blev annonceret af præsident Trump den 2. april, påvirket aktiemarkederne betydeligt, herunder EU, som blev pålagt en told på 20%. Dave Mazza fra Roundhill Financial udtaler, at "markederne har trukket på skuldrene af deres (USA's, red.) selvforårsagede toldsår." Trods de store udsving på aktiemarkedet, anbefaler Sampensions investeringsdirektør, Henrik Olejasz Larsen, at investorerne bevarer roen, da der stadig er usikkerhed omkring fremtidige handelsforhandlinger.

I en kommentar i Børsen skriver Bjørn Tangaa Sillemann, at EU står relativt beskyttet mod den aktuelle handelskrig mellem USA og Kina. Selvom der er indført told på EU-varer, er virkningen på inflationen i euroområdet begrænset. "I Europa kan vi dog trøste os med, at det alt sammen trækker i retning af lavere inflation," skriver Sillemann. Den europæiske økonomi drager fordel af lavere renter og en stærkere euro, men der er bekymring for, at en opbremsning i den amerikanske økonomi kan påvirke Europa negativt.

I en kommentar i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at EU spiller en væsentlig rolle i de globale handelsforhandlinger, især i lyset af Trumps toldpolitik. EU har klart afvist Trumps generelle toldmur, hvilket understreger de spændinger, der eksisterer mellem USA og EU. Bie bemærker, at "Alt i alt blev det en blandet uge for Trumps fortælling om, at der venter en »gylden æra« på den anden side af lidt økonomisk smerte. Trump kræver tålmodighed. Men det har aldrig været amerikanernes vigtigste dyd." EU's position kan påvirke fremtidige handelsaftaler og økonomiske relationer.

I en kommentar i Berlingske skriver Thomas Bernt, at EU står over for udfordringer som følge af Trumps toldkrig, men at der er håb for fremtiden. EU har en økonomisk plan, kendt som Draghiplanen, der kan skabe ny fremgang. Mario Draghi har påpeget, at EU har interne barrierer, der svarer til en straftold, men der arbejdes på at fjerne disse og etablere nye handelsaftaler. »Hemmeligheden ved alle perioder med finansiel og økonomisk uro er, at der er en tendens til at overse, at hverken regeringer, myndigheder, virksomheder eller forbrugere bare sidder og kigger ud i luften.«

Kilder: Børsen, fredag, mandag, s. 22; Berlingske, lørdag, s. 16,17,24

Energi: Dan Jørgensen: Europa skal udfase naturgas og styrke energiuafhængigheden
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Dan Jørgensen, EU-kommissær for energi og bolig, at Europa skal styrke sin energiuafhængighed for at undgå at finansiere Ruslands krigsmaskine og for at beskytte klimaet. Han fremhæver behovet for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet og en bedre energiinfrastruktur. Jørgensen understreger, at "vi skal udfase brugen af naturgas" for at nå klimamålene. Han opfordrer til et stærkere europæisk samarbejde og en modernisering af energiunionen for at tackle de udfordringer, EU står overfor.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Europa må støtte Ukraine uden USA, men økonomisk støtte er begrænset
Ifølge Politiken analyserer Tony Blair Institute for Global Change, hvordan Europa kan støtte Ukraine uden USA's hjælp. Rapporten fremhæver, at europæiske NATO-medlemmer er økonomisk stærkere end Rusland, men at støtten til Ukraine er relativt lav. Tidligere finsk statsminister Sanna Marin advarer: "En russisk sejr vil destabilisere Europa." Kiel Institute foreslår, at Europa investerer i egne militære kapaciteter og søger udenlandske våbenalternativer. EU-lederne støtter Ukraine, men økonomisk støtte er begrænset sammenlignet med tidligere konflikter. Berlingske skriver om Ukraines succes med målrettede attentater mod russiske militærledere. EU's rolle nævnes i forbindelse med en usbekisk mand, der blev lovet opholdstilladelse i EU for at udføre et attentat. Artiklen fremhæver, at Rusland har svært ved at matche Ukraines effektivitet på dette område. Den ukrainske politiker Valentyn Nalyvaitjenko udtaler: "De ser ikke ud til at kunne udføre de samme operationer som førhen." Dette understreger Ruslands udfordringer i attentatkrigen.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Henrik P. Hare, at EU og europæiske ledere har afvist Ruslands forslag om en kort våbenhvile som useriøst. EU støtter en længerevarende våbenhvile for at stoppe volden. "Ukraine, europæiske ledere og EU affejede det som useriøst." Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ser mulighed for at lægge fælles europæisk/amerikansk pres på Rusland. Desuden har EU-lande som Danmark bidraget til våbenleverancer til Ukraine, hvilket understøtter landets forsvar mod russisk aggression.

Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10

Sikkerhedspolitik: EU mangler redskaber til at håndtere krig, advarer juraprofessor Fabbrini
Ifølge Kristeligt Dagblad har EU ikke de nødvendige redskaber til at håndtere krigssituationer, da dets traktater primært er designet til fred. Den italienske juraprofessor Federico Fabbrini udtaler, at "Ruslands angreb på Ukraine er den første krig, som den Europæiske Union har stået overfor i hele unionens eksistens." Fabbrini påpeger, at EU's beslutningsstruktur er svag, og at der er behov for en ny forsvarsalliance uden for de eksisterende traktater for at håndtere fremtidige trusler effektivt.

Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Kuisz og Wigura: EU er afgørende for små europæiske demokratier i usikre tider
I et debatindlæg i Politiken skriver Jaroslaw Kuisz og Karolina Wigura, at EU spiller en afgørende rolle for Europas små demokratier, der står over for en usikker fremtid uden USA's traditionelle støtte. "EU er også en ambition for de lande, der endnu ikke er medlem, men har kandidatstatus," skriver Kuisz og Wigura. Små europæiske lande, som Polen og de baltiske stater, ser EU som en vigtig allieret i en tid, hvor USA's udenrigspolitik under Trump har skabt usikkerhed. EU's planer om militær oprustning og integration er centrale for at sikre stabilitet og demokratiske værdier i regionen.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 8

Udenrigspolitik: Keld Jensen: Danmark bør ændre forhandlingsstrategi overfor Trump og Grønland
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Keld Jensen, at Danmark bør ændre sin forhandlingsstrategi i forhold til Donald Trump og Grønland. Artiklen fremhæver, at Danmark skal undgå at spille med på Trumps teatralske forhandlinger og i stedet fokusere på en klogere tilgang. Jensen anbefaler, at Danmark styrker alliancer med EU og NATO, da "Trump ser, at EU og Nato ikke har et selvstændigt forhandlingsmandat og ønsker alene at forhandle med beslutningstagere." Danmark bør også fokusere på økonomiske samtaler frem for national suverænitet.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Institutionelle anliggender: Steen Thomsen: EU kan drage fordel af USA's svækkede institutioner under Trump
I en kronik skriver Steen Thomsen, at EU kan drage fordel af USA's svækkede institutioner under Trump. EU's styrke ligger i retssikkerhed og stabilitet, hvilket kan blive en konkurrencefordel. Thomsen påpeger, at "Europa og EU har fået en eksistensberettigelse ved at stå værn om demokrati og frie markeder." EU bør fokusere på at forbedre økonomien ved at reducere overregulering og genoplive det indre marked. Politisk stabilitet er også afgørende, og EU bør overveje en strammere udlændingepolitik for at modvirke højrefløjspartier.

Kilder: Børsen, mandag, s. 22

Finansielle anliggender: Handelskrig overskygger kerneinflation i eurozonen, vurderer ECB og økonomer
Ifølge en artikel i Børsen stiger kerneinflationen i eurozonen, hvilket normalt ville bekymre ECB, men i øjeblikket er handelskrigen en større bekymring. ECB-præsident Christine Lagarde har udtrykt bekymring over, hvordan USA's handelskrig påvirker væksten i Europa. "ECB har typisk udvist bekymringer, når det går den gale vej med serviceprisinflationen, men i den nuværende situation med stor handelspolitisk usikkerhed fylder det ganske sikkert mindre end ellers," skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

Kilder: Børsen, lørdag, s. 7

Finansielle anliggender: Euroen kan blive investorernes sikre havn midt i USA's økonomiske uro
Ifølge Jyllands-Posten kan euroen blive en sikker havn for investorer, mens usikkerheden stiger i USA. Økonom Lars Christensen udtaler, at "Euroen kan blive reservevalutaen. Ikke fordi euroen egentlig er et fantastisk vellykket projekt, men fordi det er det næstbedste." ECB-formand Christine Lagarde har opfordret EU-medlemslandene til at styrke kapitalmarkedsunionen for at udnytte det momentum, som USA's økonomiske usikkerhed har skabt. EU kan også overveje en mere erhvervsvenlig politik for at tiltrække investeringer.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8

Miljø: Kritik af dansk ulveplan – Sverige får EU-ja
Ifølge Berlingske er ulvedebatten i Danmark intens, især mellem by og land. Sebastian Klein understreger, at Danmark, som EU-medlem, er forpligtet til at beskytte ulven: "Vi har qua vores medlemskab af EU forpligtet os til at passe på udvalgte, men ganske få arter, og ulven er én af dem." Han foreslår ulvesikrede hegn som løsning, da ulven er kommet for at blive. Klein påpeger, at frygt for ulve ofte er ubegrundet, og at statistikker viser, at ulve sjældent angriber mennesker.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Palle Bachmann Kristensen, at EU har accepteret, at Sverige regulerer sin ulvebestand for at beskytte den samiske befolknings rensdyrhold. "De 375 svenske ulve skal derfor reguleres, så bestanden i 2025 bringes ned på det antal, der biotopmæssigt vurderes at være plads til, nemlig 170 ulve!" Forfatteren påpeger, at Danmark, som også er medlem af EU, bør overveje lignende reguleringer, da det danske landskab er langt mere tæt befolket, hvilket gør det dyreetisk problematisk at have for mange ulve.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 44; Berlingske, søndag

Det digitale indre marked: Le Gammeltoft: DSA kan give brugerne magten tilbage
I et debatindlæg i Berlingske skriver Le Gammeltoft, at EU's Digital Services Act (DSA) er et vigtigt skridt mod at genoprette brugernes kontrol over sociale medieplatforme som YouTube. DSA kræver større transparens om algoritmer, forbyder profilbaseret annoncering mod børn og tilbyder algoritmefrie feed-alternativer. "Men lovgivningens reelle effekt afhænger af effektiv håndhævelse," skriver Gammeltoft. For at beskytte børn og unge kræves regulering, oplysning og et opgør med forretningsmodeller, der prioriterer engagement over kvalitet.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: Frankrigs minister: EU skal fokusere på egen styrke og mindre på USA
I et interview i Politiken opfordrer Frankrigs europaminister, Benjamin Haddad, til, at EU fokuserer mere på egen udvikling fremfor USA's handlinger. Haddad understreger vigtigheden af europæisk strategisk autonomi og samarbejde med EU-Kommissionen. Han siger: "Når Trump-administrationen taler om fred gennem styrke, er vi grundlæggende enige." Haddad mener, at europæisk lederskab er et kollektivt arbejde og understreger, at EU fortsat vil støtte Ukraine, selv hvis USA ændrer sin politik.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 14

Udenrigspolitik: Kina ophæver sanktioner mod EU-parlamentarikere i sjælden gestus mod EU
Ifølge Politiken har Kina ophævet sanktioner mod fire EU-parlamentarikere, hvilket ses som en sjælden indrømmelse over for EU. Sanktionerne blev indført som en reaktion på EU's sanktioner mod kinesere anklaget for menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang. Reinhard Bütikofer, tidligere MEP, udtaler: "Kinas sanktioner gjorde meget skade på forholdet mellem EU og Kina." Han kritiserer, at Europa-Parlamentet kun har forhandlet om sanktionerne mod sine egne medlemmer. Det er uklart, om dette vil føre til fornyet dialog mellem EU og Kina.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 9