EU i dagens aviser fredag den 2. maj 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Mineralaftale mellem USA og Ukraine styrker bånd og vækker debat om EU, NATO og fredsproces
Ifølge Jyllands-Posten er der stor tilfredshed i Ukraine efter en ny mineralaftale med USA, som dog ikke forventes at have stor økonomisk betydning på kort sigt. Aftalen ses som en mulighed for at styrke båndene til USA uden at kompromittere Ukraines EU-ambitioner. Serhiy Fursa bemærker: "De ukrainske forhandlere har gjort det godt, for i begyndelsen var USA's forslag forfærdeligt." Aftalen åbner også for fremtidige våbensalg, hvilket er positivt for Ukraine og negativt for Rusland, ifølge Shelby Magid fra Atlantic Council. Ifølge Politiken beskriver Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet en mineralaftale mellem USA og Ukraine som "beskyttelsespenge". Aftalen er et forsøg på at sikre amerikansk støtte til Ukraine mod Rusland. Jakobsen bemærker, at en samlet indsats fra USA, Europa og Ukraine er nødvendig for en våbenhvile, men der er endnu ikke enighed mellem de europæiske og amerikanske fredsudspil. Han tilføjer, at "russerne kommer til at fortsætte med at presse på, så længe de kan spille EU og USA ud mod hinanden".

I en leder i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at mineralaftalen mellem Ukraine og USA er en triumf, men også en udstilling af Trumps svigt over for Europa. Aftalen signalerer en forpligtelse til Ukraines frihed, men ekskluderer EU, hvilket viser Trumps foragt for europæiske allierede. »Denne aftale signalerer klart til Rusland, at Trump-administrationen er forpligtet på en fredsproces centreret omkring et frit, suverænt og velstående Ukraine,« siger USAs finansminister, Scott Bessent. Aftalen lukker dog ikke døren for Ukraines fremtidige EU-medlemskab.

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, at USA og Ukraines nye mineralaftale sender vigtige signaler til Rusland og Europa. Aftalen kan ses som en advarsel til Putin om, at han risikerer at miste Trumps støtte. Samtidig signalerer aftalen til Europa, at Ukraine ikke kan stole udelukkende på europæisk støtte. Jarlner bemærker, at aftalen ikke må hindre Ukraines EU-medlemskab. »Ukraine paying back«, har Trump tidligere kaldt en sådan aftale, hvilket understreger USA's økonomiske interesser i Ukraine.

I et debatindlæg i Information skriver Niels Ivar Larsen, at råstofaftalen mellem Ukraine og USA er en diplomatisk sejr for Ukraine, da den styrker båndene til USA uden at blokere for Ukraines EU-optagelse. Aftalen, der blev underskrevet af Ukraines økonomiminister Julija Svyrydenko, indeholder ingen bestemmelser om Ukraines gældsforpligtelser over for USA. "Intet land eller menneske, der har finansieret eller støttet den russiske krigsmaskine, vil få lov at opnå fordele ved genopbygningen af Ukraine," siger USA's finansminister, Scott Bessent. Aftalen kan dog først realiseres ved en fredsslutning.

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at mineralaftalen mellem USA og Ukraine har betydelige konsekvenser for Ukraines forhold til EU og NATO. Aftalen giver USA adgang til Ukraines råstoffer, hvilket kan styrke Ukraines sikkerhed, men samtidig "udelukker formodentligt endeligt Nato-medlemskab." Worning påpeger, at mens Ukraine kan nærme sig EU-medlemskab, står USA og Rusland nu i direkte konflikt over ejerskab af råstoffer, hvilket komplicerer Ukraines internationale position.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 10; Berlingske, torsdag; Politiken, fredag, s. 4; Information, torsdag; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: USA vil dæmpe toldkonflikt med Kina – EU advarer mod skadelig handelskurs og søger nye partnere
Ifølge Reuters skriver USA's finansminister, Scott Bessent, at USA ønsker at deeskalere toldkonflikten med Kina. Bessent udtaler, at det vil være en proces med flere trin, og han er sikker på, at en aftale kan nås. EU er også blevet påvirket af USA's toldpolitik, da gengældelsestolden ramte flere lande, herunder EU. Bessent siger: "Jeg er sikker på, at kineserne gerne vil finde frem til en aftale." Kinas præsident, Xi Jinping, har advaret om de ødelæggende konsekvenser af en handelskrig. Ifølge en artikel i Børsen diskuterede den franske europaminister Benjamin Haddad i Danmark EU's reaktion på USA's toldsatser. Haddad understregede, at EU ikke kan acceptere de nye toldsatser på 10 pct. på europæiske varer og 25 pct. på stål og aluminium. Han sagde: "Disse toldsatser afspejler ikke virkeligheden i forholdet mellem EU og USA - og de skader alle parter." Haddad og den danske europaminister Marie Bjerre drøftede også EU's konkurrenceevne og behovet for at reducere bureaukrati for at styrke europæiske virksomheder. Ifølge Børsen siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU kan finde nye handelspartnere i lyset af USA's uforudsigelige toldpolitikker. Hun udtaler: "I enhver krise er der også muligheder." EU har allerede handelsaftaler med 76 lande og søger nye aftaler med Indien, Indonesien og andre. Von der Leyen mener, at EU's pålidelighed er en styrke i krisetider. Cheføkonom Alicia Garcia Herrero påpeger, at Indien og Australien er vigtige markeder, men er skeptisk over for, om lande står i kø for at handle med EU.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, fredag, s. 10,11,17

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Pappé og kritikere advarer: Racisme og passivitet truer palæstinensisk fremtid og fred i Gaza
Ifølge Information har den israelske historiker Ilan Pappé i årtier dokumenteret konflikten mellem Israel og Palæstina. Pappé fremhæver, at den palæstinensiske modstand mod israelsk besættelse har rødder i historiske begivenheder og fortsætter med at være relevant. Han kritiserer den israelske stat og påpeger, at "hvis man vil afværge terrorisme og brutalitet, må man gå til problemets kerne, og det er den racisme, som den jødiske stat er bygget på." Pappé mener, at international støtte er afgørende for palæstinensernes fremtid.

I et debatindlæg i Politiken skriver Sune Haugbølle, at EU's reaktion på den arabiske fredsplan for Gaza har været "positiv, men også forbeholden." Haugbølle kritiserer EU for ikke at have ført en diplomatisk offensiv for at få USA til at deltage i samtaler om planen. Han fremhæver, at EU's passivitet kan tolkes som stiltiende accept af den nuværende situation i Gaza, hvor der er risiko for en etnisk udrensning af palæstinenserne. Haugbølle opfordrer til, at EU aktivt støtter en regelbaseret verdensorden for at forhindre en ny Nakba.

Kilder: Politiken, fredag, s. 5,6; Information, torsdag

Udenrigspolitik: Orbáns Ungarn blokerer EU-støtte til Ukraine – veto presser unionen til at finde nye veje uden om
Ifølge Weekendavisen står EU over for udfordringer med Ungarn under Viktor Orbáns ledelse, der blokerer for sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine. EU overvejer forskellige strategier for at håndtere situationen, herunder artikel syv-proceduren. Daniel Hegedüs fra German Marshall Fund siger: "Ungarn har i alt fald siden 2020 optrådt som en meget destruktiv og obstruerende aktør i EU." EU-landene overvejer også at danne "koalitioner af villige nationer" for at omgå Ungarns vetoret.

I en kommentar i Berlingske skriver Julie Schneider, at EU står over for en udfordring med at opretholde sanktionerne mod Rusland, især hvis USA lemper sine sanktioner. Kaja Kallas, EUs udenrigschef, arbejder på en plan B for at omgå vetoer fra lande som Ungarn. »Det står klart, at den slags diskussioner pågår i visse medlemslande,« siger Kallas. Eksperter som Gary Hufbauer advarer om, at en ophævelse af sanktionerne vil være en "gave til Rusland" og kan underminere Vestens samlede pres på Rusland.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 11; Berlingske, fredag, s. 5


Sikkerhedspolitik: Eksperter advarer: NATO og EU halter efter i dronerevolution
Ifølge artiklen fra Weekendavisen har NATO og EU ikke fulgt med i dronerevolutionen, hvilket kan true Europas forsvar mod Rusland. Militæranalytiker Anders Puck Nielsen advarer om, at NATO-soldater kan blive overvældet af russiske droner, hvis de sendes til Ukraine. Han siger: "De vil tage meget store tab på meget kort tid." Ole Kværnø, leder af Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy, understreger behovet for at integrere Ukraine tættere i EU og NATO for at imødegå denne teknologiske udfordring.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 7

Industri: EU’s chipdrøm kritiseres som urealistisk: Revisionsret kræver strategisk virkelighedstjek
Ifølge Berlingske vurderer Den Europæiske Revisionsret, at EU's mål om at producere 20 procent af verdens chip i 2030 er "meget usandsynligt". Revisionsretten kritiserer målet som "helt afkoblet fra virkeligheden" og understreger behovet for et virkelighedstjek i EU's strategi. Annemie Turtelboom fra Revisionsretten siger: "EU bør øjeblikkeligt foretage et virkelighedstjek i sin strategi." EU's afhængighed af USA og Asien er en udfordring, og chipproduktionens kompleksitet gør målet svært at opnå.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 9

Klima: SF raser over udskudte EU-krav: "Unødvendigt"
Ifølge Altinget.se kritiserer SF erhvervsminister Morten Bødskovs aftale om at udskyde EU's bæredygtighedskrav, da EU allerede har vedtaget en 'stop-the-clock'-ændring. Kira Marie Peter-Hansen fra SF siger: "Det er soleklart, at vi skal implementere EU-lovgivning." Aftalen, som SF ikke deltager i, anses som unødvendig. Bødskov forsvarer aftalen ved at fremhæve behovet for klarhed for virksomhederne. EU's beslutning betyder, at kravene udskydes, hvilket påvirker omkring 2.000 danske virksomheder.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Konkurrence: Bjerre og Løkkegaard: EU skal afbureaukratiseres for at styrke konkurrenceevnen
I et debatindlæg i Berlingske skriver Marie Bjerre og Morten Løkkegaard, at EU skal fokusere på afbureaukratisering for at styrke konkurrenceevnen. De mener, at "EU-lovgivning hviler på uklare eller for brede definitioner," hvilket skaber usikkerhed for virksomheder. Danmark, som snart overtager EU-formandskabet, vil arbejde for at reducere administrative byrder og sikre klare definitioner i lovgivningen. De foreslår også, at EU skal lære af andre lande for at forbedre lovgivningsprocessen og styrke sin position i den globale konkurrence.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 24,25