EU i dagens aviser mandag den 12. maj 2025

EU i dagens aviser

Mandag den 12. maj 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Ukraine og Vesten presser på for 30 dages våbenhvile – Rusland tøver, EU truer med nye sanktioner
Ifølge Jyllands-Posten er Ukraine og dets allierede klar til en 30 dages våbenhvile, som skal starte mandag. Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, udtaler, at hvis Rusland afviser våbenhvilen, vil der komme "massiv stramning af sanktionerne, og der vil komme yderligere massiv hjælp til Ukraine." Keir Starmer tilføjer, at "vi alle, sammen med USA, udfordrer nu Putin." Dmitrij Peskov, Putins talsmand, kalder de europæiske udmeldinger for "konfrontatoriske" og kritiserer deres natur. Ifølge nyhedsbureauet AFP vil Rusland overveje et forslag om en 30-dages våbenhvile i Ukraine, som flere europæiske ledere har støttet. Efter et møde i Kyiv udtalte Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, at "vi hører mange selvmodsigende udmeldinger fra Europa. De er generelt konfrontatoriske i deres natur i stedet for at prøve at genoplive vores relationer." Den franske præsident, Emmanuel Macron, og andre europæiske ledere har diskuteret forslaget med USA's præsident, Donald Trump, som også støtter initiativet. Ifølge Børsen skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på X, at han ønsker mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, til fredsforhandlinger i Tyrkiet. Zelenskyj kræver en våbenhvile som forudsætning for diplomati. Emmanuel Macron udtaler, at "der kan ikke foregå forhandlinger, mens våbnene taler." EU's rolle er central, da en 17. sanktionspakke mod Rusland er på tale, hvis våbenhvilen ikke accepteres. EU og USA støtter en 30 dages våbenhvile for at fremme diplomati og styrke Ukraines forsvar. Ifølge Ritzau skriver EU-landene på en våbenhvileaftale mellem Ukraine og Rusland, der ligner USA's forslag. Tysklands kansler, Friedrich Merz, udtaler, at "forslaget er stort set identisk med Trumps forslag til en 30-dages våbenhvile. Nu er det virkelig op til Rusland." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger vigtigheden af en våbenhvile og siger, at "det er vigtigt, at 30-dages våbenhvilen bliver accepteret og indført." Flere europæiske lande er villige til at støtte initiativet med en fælles erklæring.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Peter Goll, at EU bør intensivere sin indsats mod Ruslands informationskrig og støtte Ukraine med frivillige europæiske soldater. Forfatteren argumenterer for, at en koalition af EU-lande bør etablere en enhed af frivillige soldater til at forstærke Ukraines forsvar. "Hvis vi ikke tager det her mere alvorligt, underminerer det vores styrke til at stå imod Rusland," skriver forfatteren og understreger behovet for en koordineret EU-strategi mod misinformation og for at beskytte demokratiet.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Børsen, søndag; Politiken, søndag, s. 13; Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Dansk eksport til USA falder med 25 procent: Usikkerhed om told og Trump-effekt truer økonomien
Ifølge Berlingske skriver de, at den danske eksport til USA er faldet med 25 procent i første kvartal af 2025 sammenlignet med sidste kvartal af 2024. Faldet skyldes, at danske virksomheder i slutningen af 2024 sendte mange varer til USA for at undgå forventet told fra Trump. Cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv bemærker, at "det er ikke sådan, at bunden er gået ud af eksporten til USA endnu." Trump har indført ti procent told på EU-varer, hvilket skaber usikkerhed for dansk økonomi.

Ifølge Jyllands-Posten siger Cecilia Malmström, tidligere EU-handelskommissær, at det er usandsynligt, at USA og EU når en stor handelsaftale inden for 90 dage. Malmström udtaler: "Jeg har ikke lyst til at prøve at forudsige noget med Donald Trump, fordi tingene kan ændre sig fra time til time." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtalt, at EU er opsat på at forhandle en løsning med USA, men forbereder sig også på alle udfald. EU har udpeget amerikanske varer til potentielt at blive pålagt told som modsvar.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Pierre Collignon, at den negative Trump-effekt ikke nødvendigvis vil redde de etablerede europæiske partier fra populistiske udfordrere. "Vi er måske endelig ved at nå et øjeblik af hybris efter et årtis ustoppelig populistisk fremgang," skrev Oxford-professoren Ben Ansell. Ansell mener, at Trumps prorussiske linje har skubbet europæere væk, men resultaterne fra det britiske lokalvalg viser, at populismen stadig har stærk opbakning. I Tyskland og Frankrig står partier som AfD og Rassemblement National stærkt, og protestbølgen vil fortsætte, hvis de etablerede partier ikke tilbyder et troværdigt alternativ.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at EU står på sidelinjen i den globale handelskonflikt mellem USA og Kina. EU-landene arbejder på at forbedre deres økonomiske vækstpotentiale og konkurrenceevne, mens USA og Kina er i konflikt. Bie bemærker, at "Præsident Xi Jinping har gjort handelskrigen til en fortælling om nationens overlevelse." EU har gjort det klart, at de ikke vil acceptere en oversvømmelse af billige kinesiske varer, hvilket har resulteret i en mere tilbageholden eksportvækst til EU.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at handelsaftalen mellem USA og Storbritannien er skuffende og uden substans. Aftalen, som præsenteres som historisk, er i virkeligheden en "rungende ligegyldighed" og mangler juridisk bindende elementer. Bie bemærker, at "det er meget svært at se EU gå med til noget, der er så ringe som dette." EU har fremlagt en liste over amerikanske varer, der vil blive ramt af modhold, hvis der ikke opnås en aftale, hvilket understreger EU's stærkere forhandlingsposition sammenlignet med Storbritannien.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8,10,11, søndag, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10,11

Udenrigspolitik: Borrell anklager Israel for folkedrab og brud på krigsregler i Gazastriben
Ifølge Ritzau anklager tidligere EU-udenrigschef Josep Borrell Israel for folkedrab i Gazastriben og for at bryde krigsregler ved at bruge sult som våben. Borrell udtalte: "Sjældent har jeg hørt en statsleder så klart fremlægge en plan, der opfylder den juridiske definition på folkedrab." Han kritiserer også EU for ikke at bruge alle tilgængelige midler til at påvirke Israel. Borrells udtalelser kommer i kølvandet på en intensiveret israelsk offensiv mod Hamas.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Politiken, lørdag; Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ukrainsk efterretning afslører ungarsk spionnetværk
Ifølge Reuters har den ukrainske efterretningstjeneste SBU afsløret et ungarsk spionnetværk i Ukraine, hvilket er første gang i landets historie. Spionerne, der er tidligere ukrainske soldater, skal have indsamlet information om Ukraines militære kapaciteter. Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, afviser anklagerne som "propaganda" og udtaler: "Hvis vi modtager nogen detaljer eller officiel information, vil vi kunne forholde os til det." Ungarn er medlem af EU og Nato, men har en anderledes tilgang til Ukraine end andre medlemslande.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag

Migration: Von der Leyen advarer Tyskland: Migrationsudfordringer kræver fælles europæisk løsning
Ifølge Ritzau opfordrer EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Tyskland til at søge fælles europæiske løsninger på migrationsområdet. På et pressemøde med den tyske kansler, Friedrich Merz, i Bruxelles, udtaler von der Leyen, at Tyskland ikke må handle alene: "Landene kan ikke håndtere irregulær migration alene." Merz understreger, at Tyskland koordinerer med europæiske naboer og ikke bryder EU's Dublin-forordning, idet de intensiverer grænsekontrollen uden at erklære nødretstilstand.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Udvidelse: Skæbnevalg i Albanien: EU-drømme på spil i kamp præget af korruptionsanklager
Ifølge Ritzau/AFP ses parlamentsvalget i Albanien som afgørende for landets EU-ambitioner. Premierminister Edi Rama søger en fjerde periode og lover EU-medlemskab inden 2030. Hans rival, Sali Berisha, fokuserer på økonomisk vækst og et "stort Albanien". Begge politikere anklager hinanden for korruption, hvilket er en hindring for EU-medlemskab. Valgkommissionens chef, Ilirjan Celibashi, siger: "Vi må forholde os i ro og være tålmodige, mens den gennemsigtige og stærkt overvågede stemmeoptælling pågår."

Kilder: B.T., mandag; Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag

Institutionelle anliggender: Europas navn, udtale og idé under lup: Debat om sprog og Schumans vision på Europadagen
Ifølge Kristeligt Dagblad diskuteres Europas udtale i Danmark i lyset af øget fokus på EU og dets rolle. Artiklen fremhæver, at den 9. maj markerer Europadag, som mindes Robert Schumans tale, der lagde grundstenen for EU. Udtalen af "Europa" varierer, og det samme gælder for "euro", hvor både "øjro" og "juro" anvendes. En læser bemærker, at "Eropa" kunne føre til "ero" som udtale af valutaen. Artiklen nævner, at "øjro" kan være påvirket af Tysklands økonomiske dominans. "Ord og vendinger kommer og går. Betydninger forandrer sig. Det er sprogets natur."

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Thorsten Borring Olesen, at Robert Schumans plan for europæisk integration, som blev støttet af USA for 75 år siden, har ført til et stærkere EU. Schumans vision om et samlet Europa blev realiseret gennem sektorintegration, som Jean Monnet også støttede. Artiklen fremhæver, at EU blev skabt med amerikansk støtte, ikke for at skade USA. "Trump betegnede allerede EU som USA's fjende under sin første regeringsperiode," hvilket står i kontrast til Schumans oprindelige intentioner om fred og samarbejde i Europa.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 36

Udenrigspolitik: Russisk-nordkoreansk militærsamarbejde vækker bekymring
Ifølge Jyllands-Posten har Rusland og Nordkorea styrket deres militære samarbejde, hvilket udfordrer internationale regler og sanktioner. Edward Howell fra Oxford Universitet udtaler: "Omkostningerne ved deres samarbejde er klare: Sikkerhedsinstitutioner undermineres, navnlig FN's Sikkerhedsråd." Christian Friis Bach fra Udenrigspolitisk Nævn understreger vigtigheden af at opretholde international lov: "Det er afgørende, mener jeg, at vi står fast på international lov og et regelbaseret samarbejde."

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 16,17

Klima: Danmark får nøglerolle i globale klimaforhandlinger under EU-formandskab
Ifølge Kristeligt Dagblad får Danmark en central rolle i klimaforhandlingerne, når landet overtager EU-formandskabet næste år. Danmark vil være en nøgleaktør ved COP30 i Brasilien, hvor nye klimamål skal fastsættes. Den danske klimaambassadør, Ole Thonke, udtaler: "EU's nye klimamål skal vedtages under dansk formandskab, og det bliver en stor opgave." Danmark skal navigere i en kompleks geopolitisk situation, hvor klimaforandringer ses som en del af det internationale trusselsbillede, og hvor der er pres for at opnå enighed om ambitiøse klimamål.

Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Trumps præsidentskab tvinger EU til at styrke sin rolle som stormagt
I et debatindlæg i Berlingske skriver Samuel Rachlin, at Trumps præsidentskab har skabt usikkerhed, hvilket har fået EU til at erkende sin styrke som stormagt. EU overvejer at tage større ansvar inden for NATO og styrke sin selvstændighed. Rachlin bemærker, at "det Vesten, vi har kendt, eksisterer ikke længere," siger Ursula von der Leyen. EU og Kina søger at forbedre deres forhold som reaktion på Trumps politik. Europæerne er endnu ikke klar til at takke Trump, men de erkender behovet for at stå på egne ben.

Kilder: Berlingske, lørdag

Retlige anliggender: EU-kommissær advarer om trusler mod demokratiet
Ifølge Altinget.dk advarer EU's justitskommissær, Michael McGrath, om trusler mod europæiske demokratier fra Rusland og andre udenlandske aktører. McGrath søger dansk støtte til et "europæisk demokratiskjold", som skal præsenteres under Danmarks EU-formandskab. Han udtaler: "Der er klare trusler både online og offline, og der er udenlandske aktører, som prøver at underminere demokratiet indenfor EU." Initiativet skal styrke samarbejdet mellem medlemslandene for at beskytte mod cyberangreb og manipulation.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Økonomi: Europa skal styrke konkurrenceevnen for at undgå fattigere fremtid, advarer eksperter
I et debatindlæg i Børsen skriver Anne H. Steffensen m.fl., at Europa skal styrke sin konkurrenceevne for at undgå et fattigere fremtid. De fremhæver behovet for at reducere bureaukrati og fremme en aktiv industripolitik. Ifølge Mario Draghis rapport er der et finansieringsgab på 800 mia. euro i EU, og "rapporten slår fast, at det er nu, vi skal handle." EU-Kommissionens elektrificeringsmål på 32% i 2030 er positivt, men Europa skal også øge produktionen af grønne brændstoffer. Der er behov for mere risikovillig kapital og en effektiv regulatorisk ramme.

Kilder: Børsen, mandag, s. 23

Energi: Kommentar: Europas elnet er sårbart – kræver investeringer og politisk vilje
I en kommentar på Altinget.dk skriver Morten Helveg Petersen, at "Europas elnet er sårbart, og det er ikke rustet til fremtidens energisystem." Han fremhæver, at EU står over for en udfordring med at modernisere elnettet for at understøtte det grønne energiskifte. Petersen kritiserer den manglende grænsekrydsende infrastruktur, især i Sydvesteuropa, og understreger behovet for politisk prioritering af investeringer i elnettet. Han opfordrer til forenkling af tilladelsesprocesser og til at give energiinfrastruktur samme strategiske status som vedvarende energikilder.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Udenrigspolitik: Jensen: Løkke markerer ny dansk holdning til USA med kritik af spionage mod Grønland
I et debatindlæg i Politiken skriver Christian Jensen, at Lars Løkke Rasmussens reaktion på USA's spionageplaner mod Grønland viser en ny dansk holdning over for USA. Løkke kritiserer USA's spionage, men ifølge Jensen er det en velkendt praksis, også mod EU. »Det bekymrer mig meget, for vi spionerer ikke mellem venner«, sagde Løkke, men Jensen påpeger, at spionage mellem allierede er almindeligt. Løkkes reaktion er også en støtte til Grønland, og signalerer en stærk dansk-grønlandsk alliance over for USA.

Kilder: Politiken, søndag

Det digitale indre marked: Kunstig intelligens kan fremme social retfærdighed og styrke demokrati
Ifølge Politiken skriver Rebecca Adler-Nissen, leder af det nye Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA), at kunstig intelligens kan gøre samfundet mere socialt retfærdigt. Hun understreger, at magten i høj grad er flyttet til store teknologivirksomheder, hvilket også påvirker EU's fokus på digital omstilling. Adler-Nissen siger: "Det digitale er blevet et af de absolut største geopolitiske temaer." Centeret samler forskere fra flere danske universiteter for at rådgive om AI's potentiale for vækst og demokrati.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 8

Sikkerhedspolitik: Fiskeristrid kan spænde ben for ny forsvarsaftale mellem EU og Storbritannien
Ifølge Berlingske kan en gammel strid om fiskeri blokere for en ny forsvarsaftale mellem EU og Storbritannien. EU-mediet Politico rapporterer, at Frankrig og Danmark kræver fortsat adgang til britiske farvande for EU-fiskere. EUs udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Jeg er faktisk overrasket over, hvor vigtige fiskene er, når man tænker på sikkerhedssituationen." Storbritannien ønsker at adskille fiskeri og forsvar, men fiskeri er vigtigt for landets nationale interesser. Forhandlingerne er under pres, da begge parter har meget på spil.

Kilder: Berlingske, søndag, s. 10

Sikkerhedspolitik: Teenageterrorister en voksende trussel: EU’s terrorangreb firedoblet på tre år
Berlingske skriver, at teenageterrorister en stigende trussel mod Europas sikkerhed. Europol rapporterer, at antallet af terrorangreb eller forsøg herpå i EU er firedoblet fra 2020 til 2023. Thomas Renard fra Haag siger: "Det nye er, hvor mange unge – og endda meget unge – der er direkte involverede i planlægningen af voldelige angreb." Radikalisering sker primært online, hvilket gør det vanskeligt for myndighederne at identificere og forhindre truslerne.

Kilder: Berlingske, søndag

Miljø: EU lemper ulvens beskyttelse – debat om danske bestande og optællingsmetoder blusser op
Ifølge Jyllands-Posten har EU-Parlamentet vedtaget at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra "strengt beskyttet" til "beskyttet", hvilket giver EU-lande mulighed for at regulere ulvebestanden. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne udtaler: "Det første skridt til at vide, om bestanden i Danmark er bevaringsværdig, det er da, at vi har styr på, hvor mange der er." Der er kritik af den nye metode til at opgøre ulve i Danmark, da den kan undervurdere antallet, hvilket kan påvirke beslutninger om ulveforvaltning.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 6